Få oversættelser ved at klikke på en knap!

WordPress anvendes af millioner af websteder rundt om i verden og er den førende open source-software til opbygning af websteder, men indeholder ikke umiddelbart en oversættelsesfunktion. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vores WPML AutoConnect-connector gør det muligt at automatisere processen til flersproget oversættelse af dit websted i WPML, så du sparer tid og penge. Med WPML AutoConnect kræver det kun et klik at få dit brand ud på de internationale markeder.

Intuitivt og bekvemt

Du kan integrere WordPress med Semantix og bruge vores connector til at bestille oversættelser og indsætte dem direkte i dine flersprogede websteder. Det hele foregår i WPML-pluginen.

Solidt investeringsafkast

Tjen din investering ind ved at reducere omkostningerne og ressourcerne med vores strømlinede oversættelsesworkflow.

Forbedret time-to-market

Nå hurtigere ud på de internationale markeder med et strømlinet workflow, som du styrer fuldstændigt i WPML-pluginen.

Slut med at kopiere og indsætte

Vi ved, at det kan være kompliceret at oversætte websteder. Hvis du har et flersproget websted, ved du, hvor ensformigt kopiering og indsætning kan være. Med WPML AutoConnect spilder du ikke tiden på overflødigt arbejde. Du skal blot vælge de sider, der skal oversættes, og bestille dem ved at klikke på en knap. Og når oversættelsen er klar, er det lige så nemt at importere den.

Sådan fungerer det

Bestil oversættelsen

Når WPML-pluginen er installeret, kan du starte et oversættelsesprojekt direkte i pluginen, når det passer dig.

Få oversat lige det, du har brug for

Du kan bestille lige det, du har brug for, uanset om det drejer sig om flere sider, menuer eller emnetekst. Når oversættelsen er klar, kan du publicere den med det samme eller gennemse den først … det bestemmer du selv.

Få oversættelser ved at klikke på en knap

Når du har bestilt en oversættelse, starter den automatiserede oversættelsesproces med det samme. Du kan overvåge processen i realtid, og når vi er færdige, gemmes siderne automatisk på den rigtige placering på dit WordPress-website.

Vi er her for at hjælpe

Det er nemt at installere WPML-pluginen til WordPress og bestille oversættelser hos Semantix. Du skal blot vælge os som din oversættelsesleverandør og betale for de oversættelser, du bestiller.

Vi tilbyder en række prisvenlige supportpakker for at hjælpe dig med at få mest mulig gavn af WPML. Uanset om du skal have hjælp til at komme i gang med WPML eller har brug for mere avanceret support, har vi den rette løsning til dig.

Kontakt os for at få flere oplysninger.

Nem at installere og bruge

1.

Kontakt

Når du har kontaktet os, aftaler vi et møde, hvor vi drøfter dine behov.

2.

Installation af pluginen

Efter det indledende møde skal du downloade og installere WPML Multilingual plugin fra wpml.org.

3.

Brug for hjælp?

Vi tilbyder supportpakker, hvis du har brug for hjælp til at konfigurere WPML-pluginen i dit WordPress-miljø. Vælg det niveau, der passer bedst til dine behov.

4.

Valg af leverandør

Når pluginen kører, skal du vælge Semantix som din oversættelsesleverandør.

5.

Igangsættelse af oversættelsen

Du vælger, hvad der skal oversættes, og sætter oversættelsesprocessen i gang via WPML-pluginen ved at klikke på en knap. Resten klarer vi.

Bygget på viden og ekspertise

Semantix er officiel WPML-partner. WPML, som er branchestandarden i flersprogede WordPress-oversættelser, er en fuldt ud kompatibel plugin, der gør det nemt at opbygge og køre flersprogede websteder i WordPress.

WPML

Hvorfor skal dit websted oversættes?

Selvom over halvdelen af indholdet på internettet er på engelsk, viser undersøgelser, at forbrugerne er langt mere tilbøjelige til at købe produkter fra websteder på deres eget sprog end fra engelsksprogede websteder. Og efterhånden som flere og flere får adgang til internettet og handler online, er det blevet vigtigere end nogensinde før at kommunikere med forbrugerne på deres eget sprog.

Hvorfor automatisering er vigtigt

  • Det er nemt at tilføje flere sprog, så endnu flere kunder i hele verden kan få kendskab til dit brand.
  • Ved at automatisere oversættelsesworkflowet får du tid til at gå i gang med den opgaveliste, du ellers ikke får gjort noget ved.
  • Minimer risikoen for menneskelige fejl med vores automatiserede workflow, der giver konsistente resultater af høj kvalitet.

Interesseret? Book en gratis demo i dag!

Ugyldig email
Ugyldigt navn
Du bør acceptere Privacy Policy